NatterendHvad der i virkeligheden sker, når lærerne har sagt godnat. |
Vi har sat os for at finde ud af, hvad FLE’s elever laver, efter lærerne har sagt godnat kl. 22.30. Halvdelen af skolens elever har lavet natterend. De fleste gør det for at sove sammen med en anden, mens andre gør det for at ryge og for at få et adrenalin kick. Vi har spurgt nogle af de elever, der laver natterend, om hvorfor de gør det. Og selvfølgelig er de anonyme!
(af Emma Harders & Maria Benfeldt)
Hvor mange gange om ugen laver du natterend?
Før hver dag, nu ca. 4 gange om ugen.
Hvorfor laver du natterend?
Fordi jeg ikke kan sove.
Hvad laver du på natterend?
Snakker og ryger.
Er du bange for at blive opdaget?
Hmm... Ikke sådan rigtig bange. Mere lidt nervøs.
Vil du blive ved med at lave natterend?
Vil du blive ved med at lave natterend?
Ja!
Hvor mange gange om ugen laver du natterend?
Ca. 4 gange om ugen.
Hvorfor er du på natterend?
For at ryge og for at være sammen med de andre.
Hvorfor er det spændende at være på natterend?
Det spændende er det adrenalin kick man får af det.
Er du ikke bange for at blive opdaget?
Hmm... Jo, jeg er da bange for at blive opdaget. Det har jo store konsekvenser.
Vi har spurgt en gammel elev fra frøslevlejrens efterskole, om hans natterends vaner:
”Natterend kan være mange forskellige ting, men jeg mener, at natterend er, når man går ud fra sit værelse efter 22.30, for at mødes nogle stykker, gå ud i skoven, evt. ryge og fjolle rundt. Natterend er, efter min mening, ikke når man går ind og sover hos en anden. Jeg begyndte først at lave meget natterend i den sidste halvdel af året. Det vil sige mellem 3-5 gange om ugen. Det kom an på om vi skulle noget vigtigt i løbet af ugen. Det var forskelligt, hvad vi lavede. Nogle gange røg vi, andre gange snakkede vi bare eller gik rundt i lejren. Det var også forskelligt, hvor mange vi var, men når vi var flest, var vi 12. Jeg var aldrig bange for at gå på natterend. Det var spændende, at der var risiko for at blive opdaget. Jeg er også blevet opdaget af Torben én gang.”
”Men husk på natterend er et brud på skolens regler, og det har konsekvenser, så jeg vil ikke opfordre nogle til at lave natterend!”
”Men husk på natterend er et brud på skolens regler, og det har konsekvenser, så jeg vil ikke opfordre nogle til at lave natterend!”